top of page

Jeg er en reaktiv hund

Jeg er forvirret. Når jeg er sammen med min ejer, og vi er helt alene, smelter hele verdenen væk. Der er kun os.
Du er den bedste hund i verden” siger de, mens de kigger mig dybt i øjnene og aer mig på hovedet. Jeg tror på dem og min hale er lige ved at logre af, mens jeg smiler til dem.

Jeg ER den bedste hund.

Men nogle gange er jeg det ikke, og jeg skræmmer eller frustrerer mine ejere, fordi jeg selv er skræmt, frustreret, nervøs eller usikker. Nogle gange er jeg overvældet af frygt eller spænding. De bliver sure når jeg gøer, knurrer, laver udfald og nogle gange snapper. De er frustrerede når jeg er nervøs og sensitiv over for lyde og bevægelser i verdenen omkring mig.

Jeg hører ofte folk fortælle dem at jeg er ’reaktiv’, og at de skal sørge for at gøre noget ved det. At jeg styrer deres hjem og liv. Gør jeg det? Jeg er jo bare bange. Jeg er bare usikker på hvad jeg skal gøre. Jeg vil bare gerne føle mig sikker.

Da jeg var yngre, tog mine ejere mig med alle steder.  Verdenen føltes stor og truende, påtrængende og skræmmende.

Fremmede ville klappe mig. Hunde ville komme farende hen til mig, mens deres ejere febrilsk råbte ”Bare rolig! Den er venlig!”.

I starten var jeg rolig og sagde ikke noget… Men så blev jeg nødt til at sige fra! Jeg var nødt til at fortælle verden at den skulle give mig plads og stoppe med at invadere min personlige bobbel . Please, lad mig nu være!

Jeg vil opleve verdenen.
Jeg vil smage på alle de sjove og lækre ting min ejer siger ”Nej! Lad den være!” til.
Jeg vil snuse til alt. Alle de fantastiske, vidunderlige og unikke dufte af græs, træer og høm-høm’ere.
Men i stedet er jeg konstant på vagt, scanner miljøet for lurende mennesker, hunde og andre skræmmende ting der konstant kaster sig i hovedet på mig.


Jeg vil gøre alt i verden for at være den bedste hund –  hele tiden.

 

Jeg forstår ikke hvorfor, at når jeg fortæller min ejer at jeg føler mig usikker, at de så ikke forstår mig.

Nogle gange trøster de mig.

Nogle gange bliver de sure.

De har prøvet alt. Så mange forskellige måde at træne, at jeg bliver rundtosset. De kaster med mine yndlings godbidder og propper dem op i snuden på mig. Jeg kan ikke spise nu, jeg prøver at overleve!
Det klirrende kædehalsbånd, der nogle gange gjorde det svært at trække vejret… Den væmmelige spray der sved i min næse, når jeg gøede og sagde ”Giv mig plads! Jeg er bange!

 

Jeg ved at de elsker mig af hele deres hjerte, og de prøver så utroligt hårdt. Jeg vil så gerne gøre det for dem.

Jeg vil så gerne være den hund de ønsker.

Jeg vil så gerne ønske min frygt og nervøsitet væk og være perfekt.

Jeg prøver så utroligt hårdt, ligesom dem.

 

Når du ser en hund som mig, vil du så ikke være sød og give mig plads?

Give mig tid?

Give mig medfølelse?

Vær sød ikke at lade din hund løbe over til mig.

Vær sød ikke at klappe mig.

 

Jeg gør mit absolut bedste, det lover jeg.

Jeg vil så inderligt gerne være den bedste hund i verden.

bottom of page